Der er legeplads med gynger og sandkasse, stor terasse med bålplads og masser af græsplæner til boldspil. Men den bedste legeplads er halmen - det er den mest fantastiske legeplads. Man skal dog lige huske at tage lange bukser og trøje på, for halmen kan nemlig godt stikke lidt.
Alt efter hvilken årstid, I vælger at besøge Fagerholt, er dyrene enten på marken eller i stalden.
Til påske vil der komme små dyrebørn til verden på Fagerholt. Køerne får kalve og fårerne får lam. Det er en spændende tid at besøge gården på.
Flere gange om året vil der komme helt små kyllinger, som vokser (naturligt) så man kan se udviklingen det dag for dag.
I sidefløjen har vi 3 lejligheder, der er indrettet med soveværelse(r), stue med køkken og dejlige badeværelser. Lejlighederne kan også bruges som 6 værelser med fælles opholdsstue til den store familie.
Alle lejligheder er pæne, rene og i virkelig god stand.
Af hensyn til gårdens dyr må egne kæledyr ikke medbringes.